Det kan være svært at finde den helt rigtige håndværker til dit næste byggeprojekt. Her spiller både økonomi, tid og kvalitet ind, når du skal vælge, hvem du vil hyre ind til at bygge eller renovere i dit hjem. Her giver vi dig en oversigt over, hvad du kan forvente at skulle betale for at have håndværkere i huset.
Ved du ikke, hvordan du skal vælge håndværkere til at udføre en opgave? Det kan være svært at overskue alle de mange muligheder for at vælge tømrer eller en anden type håndværker. For hvis du skal vælge den rigtige, når det kommer til pris, kvalitet og tid, så kræver det, at du sætter dig ned og researcher, og ikke bare vælger den første der melder sig.
Mangler du en billig tømrer?
De fleste byggeprojekter i privaten involverer en tømrer. Du kan naturligvis også have brug for både en VVS’er og elektriker, men her guider vi dig til, hvordan du finder en billig tømrer. Den pris, du ender med at betale for hele byggeprojektet, afhænger af tømrernes timepriser. Se en oversigt over timepriser på tømrer her.
Du kan med fordel indhente tilbud fra flere forskellige udbydere. På den måde kan du sammenligne de forskellige priser og dermed vælge den, der er billigst. Det kan særligt være en fordel at indhente tilbud, hvis du har gang i et større byggeprojekt. Men det er ikke altid, at det er det billigste tilbud, som i sidste ende er den bedste løsning.
Som så mange andre ting hænger pris og kvalitet sammen. Det bedste, som du kan gøre, er derfor at undersøge, om du kan finde referencer på den tømrervirksomhed, som du overvejer at hyre til dit byggeprojekt. Her kan du bruge følgende tjekliste:
- Har tømreren været åben overfor at rette mindre fejl?
- Bruges der de materialer, som I har aftalt?
- Møder de op på det aftalte tidspunkt
- Er han pålidelig?
- Holder tidsplanen?
- Er kvaliteten i orden?
Hvis du er tilfreds med det indtryk, du har fået, efter du har læst andres anmeldelser, så er det måske værd at overveje prisen i forhold til den information, du nu sidder med. Derfor er den billigste tømrer ikke altid den bedste løsning. Du kan i værste tilfælde risikere, at din billige tømrer ikke holder tidsplanen og udskifter materialerne med nogle langt dyre alternativer, som i sidste ende skruer slutprisen helt i vejret.