Traditionelt har valget af farver i boligen været afhængig af moden. Tidligere mente man f.eks. at køkkener der var malet i lyseblå ville gå fri for fluer og andre små insekter, da det var holdningen at de ikke ville sætte sig på blå køkkenoverflader.
Og hvem husker ikke 1970’ernes brune og orange farver, godt blandet med træpaneler og hessian. Siden midt 1980’erne har det hvide og lyse farver, der har været på mode indtil nu, hvor det igen er blevet moderne at bruge stærke farver.
Valg af maling til køkken
Kræver et farvevalg megen forberedelse?
Alt efter hvad du skal male, bør du matche forberedelserne med, hvor stort og svært projektet er. Er det et lille nemt værelse, kan du nemmere være modig og vælge en kraftig farve, da det er nemt at gøre om, men er det et mere kompliceret projekt, bør du bruge noget mere tid på det. Valg af maling til køkkenet, bør som minimum afspejle køkkenets størrelse. Er det et lille rum, ville en rolig og lys farve være mere oplagt, da det får værelset til at fremstå større og roligt. Samtidig vil en lys farve også påvirke madens farver neutralt.
Hvordan virker de forskellige farver?
Der findes ikke en klar facitliste om, hvilke farver der passer til hvad. Det kommer også helt an på rummets størrelse og hvordan det ligger i forhold til solen. Der er dog stadig nogle principper, som det er en god ide at tage udgangspunkt i.
- Hvide og lyse farver får ofte værelset til at virke større
- Kølige farver kan ligeledes få et værelse til at virke både større og mere luftigt
- Omvendt får mørke farver et værelse til at virke mindre
- En endevæg i en anden farve kan samle værelset og få det til at virke kortere. Dvs. at det kan ændre hvordan værelsets proportioner kan opfattes
- Et værelse malet i varme farmer kan give en hyggelig atmosfære
- Neutrale farve gør det nemmere at vælge møbler og malerier til rummet
- Stærke farver og kontraster kan tage opmærksomheden og virke forvirrende
- Afdæmpede farver hjælper med at give ro til et værelse
Husk at det kun er principper eller retningslinjer, men også at farver fungere forskelligt fra person til person. For nogle vil farven gul signalere fare, men for andre vil farven virke rolig og varm. Det er derfor vigtigt at du vælger farver ud fra, hvordan de påvirker dig og dit temperament.
Hvordan får du nøjagtig den farve, du vil have?
Det kan være rigtig svært at finde den rigtige farve på bagrund af et farvekort. Lyset i forretningen du står i er en anden end den du har hjemme. Samtidig er det et lille billede og på et stykke papir, der har en hel anden overflade end den der skal males på. Det kan derfor være en god ide at prøvemale i hjemmet, gerne på flere vægge for at vurdere farven fra flere forskellige lysindfald – gør dette, før du vælger maling til køkken.