Så har du måske allerede nu overvejet hvilken model du ønsker dig? Skal det være en af de klassiske mærker – eller er du i virkeligheden i tvivl og søger råd og vejledning, så er du ikke alene.

Sagen er den, at det ikke er noget folk køber ret tid, i mange tilfælde fordi sådan en stol kan holde så mange år at der kun bliver købt den ene til hvert barn, så det er et forholdsvis sjældent køb.

Men der er i virkeligheden også en del kriterier der kan overvejes før et køb, passer designet grundlæggende til jer, og til jeres hjem, er den nem at rengøre, kan den vokse med barnet, og hvordan er sikkerheden?

Du skal ikke fare ud og købe en højstol lige så snart barnet er på vej

Sagen er nemlig den, at barnet først kan bruge en højstol når det er gammelt nok til at sidde selv, og selv i den situation må barnet ikke sidde for længe i stolen.

Men du kan godt snyde lidt, i og med at det kan lade sig gøre at bruge stolen tidligere, ved at bruge et spædbarnsindlæg i stolen, som kommer som ekstratilbehør til de fleste stole.

Men en tommelfingerregel siger at et barn under 6 mdr ikke bruger stolen, og indtil det fylder et år skal det kun være i kort tid ad gangen, og meget gerne med en pude så det sidder behageligt.

Andre overvejelser før du anskaffer en højstol

Sædet som barnet skal sidde på skal helst være vandret og 24-30 cm i bredden og 20-26 cm dybt for at give barnet den bedste siddestilling, og hvis du overvejer en stol hvor sædet er skålformet, så overvej det lige igen, for det er noget der hindrer barnet i at røre sig og gør at blodtilførslen til benene bliver dårligere.

Sikkerheden ved stolen skal naturligvis også være i top, hvor det specielt er i barnets første leveår at det er vigtigt med en skridtstrop og en mavebøjle, der hindrer barnet i at glide ud af stolen, og begge skal helst være monteret på forkanten af sædet, hvilket giver den største grad af sikkerhed.Benene på stolen skal også være stabile, uanset hvad barnet laver mens det sidder i stolen, og er der hjul på stolen, så skal de kunne låses, for at sikre at barnet ikke kan skubbe til stolen.