Der er intet mere stressende, end at pese rundt i en overfyldt lufthavn for at nå et fly. I lufthavne man aldrig har været før, kan dt være svært at orientere sig, men vidste du, at der findes hacks som du kan benytte dig af, der vil være til stor hjælp, næsten uanset hvor du er i verden? Det kan du læse mere om her.
God research
Tro det eller ej, men nogle få minutters research på de lufthavne du skal igennem på din rejse, kan indeholde dyrebar information. Der kan der stå nyttige tips til shuttle-services til og fra lufthavnen, så du kan spare penge på dyr transport. Der kan også være særlige tilbud og gratisløsninger, som du måske aldrig have fundet på egenhånd. Der kan også være muligheder for nyttige ting du kan finde med lidt hjælp. Et godt eksempel er på Tokyos lufthavn Narita, der du kan leje wi-fi i lufthavnen, som du kan have med dig på rejsen i Japan og aflevere i lufthavnen igen. Det er en smart løsning for dig, der skal være en stund i Japan og som ikke vil bruge dyr mobildata. Men der findes også løsninger for at komme hurtigere igennem, nogle koster en del og andre ting, koster knapt så meget.
Hurtigere kø-system
Alle lufthavne i verden indebærer en del køer og kontroller som man skal igennem for at komme til sit fly. Dette kan være både kedeligt og besværligt, men det behøver det faktisk ikke. Ligesom når man er i Disney-world, så findes der nemlig altid en måde, at købe sig foran i køen i en lufthavn. Alle ved, at der er fordele ved at have en billet på business class eller first class, men det mange ikke ved, er at enkelte af de services, der gør det meget mere behageligt og nemt i lufthavnen, er noget som alle kan købe sig til for forholdsvis få penge.
I lufthavnen i Bangkok, kan man for eksempel købe en ankomstservice, der du bliver plukket op på din gate og kørt i bil til immigration. Her slipper du forbi den lange kø og ind i prioritetskøen der er meget kortere. Det er nemlig ret rart efter en lang flyvetur, at slippe for at stå en time i kø. Derefter bliver du kørt videre til bagage – der de ansatte vil hente din bagage for dig. Denne type service, kan man købe mange steder i verden, og det er absolut værd, at tjekke det ud, hvis man vil gennem lidt hurtigere.