Få en erfaren tekstforfatters tips
Som tekstforfatter har jeg skrevet hjemmesidetekster siden 2009.
Jeg har talt med rigtig mange mennesker om deres hjemmeside og ikke mindst de tekster, der gerne skal sælge for dem – og hjælpe hjemmesiden op på Google. Her afliver jeg 5 fordomme om webtekst, som jeg hører igen og igen.
Fordom nummer 1: “Søgeord betyder intet”
Nogle tror, at bare teksten er god nok, så stiger hjemmesiden på Google. Desværre nej. Google er kun en robot. Google bliver hele tiden bedre. Men du skal selv optimere din hjemmeside til søgeord for at sikre dig den bedste chance for at stige på de søgeord. du vil. Du skal også skrive title og metabeskrivelse til alle dine tekster. Og du skal forbedre din hjemmeside løbende, gerne med gode blogindlæg, som du optimerer til Google. Hvis du ikke gør det, så giver du andre hjemmesideejere et meget stort forspring på Google. Det koster dig dyrt.
Fordom nummer 2: “Jeg har kun brug for et stort billede på forsiden. Ingen tekst”
Okay … men så gør du det altså ikke nemmere for dig selv at stige på Google. Jeg ved udmærket, at mange helst kun vil have et stort billede på forsiden. Men som tekstforfatter anbefaler jeg altid mindst 500 ord på forsiden. Det er trods alt den side, du sandsynligvis får flest links til, og som mange besøger.
Hvis du ikke vil have en masse tekst højt oppe på siden – hvilket er bedst – så overvej, om du kan leve med 500 ord længere nede på siden. Det er ikke perfekt, men det er meget bedre end ingen tekst.
Men hvad hvis du insisterer meget hårdnakket på, at du kun skal have to forkølede linjer på forsiden?
Ja, så må du bruge de interne links til at vise Google, hvilke sider der skal ranke på hvilke søgeord. Desuden skal du selvfølgelig optimere billeder og logo på forsiden til søgeord. Desuden skal du naturligvis bygge links til forsiden på de ord, som forsiden gerne skal ranke på.
Fordom nummer 3: “Links er ikke nødvendige. Brugeroplevelse er nok”
Det passer ikke. Du er nødt til at have stærke links til din hjemmeside. Allerhelst fra relevante hjemmesider. Men profillinks, links fra online fora osv. kan også gøre en forskel. Du skal bare være opmærksom på, at det skal være dofollowlinks fra domæner med en vis autoritet hos Google. Du kan selv bygge links, eller du kan overlade det til andre, fx mig.
Fordom nummer 4: “Der skal ikke stå ret meget i teksten. Folk kan bare ringe”
Ja, men det gør de sikkert ikke! Hvis ikke dine tekster overbeviser dem om, at du er den rette til at hjælpe, så ringer de ikke for at spørge. I stedet ringer de til en konkurrent, som har bedre tekster – og som måske også ligger bedre på Google, netop på grund af de gode tekster.
Fordom nummer 5: “En side må være nok på hjemmesiden”
En side med en side kalder man en visitkorthjemmeside. Det er fint nok at have et visitkort. Men du skal selv give det til folk. Sådan er det også med visitkorthjemmesiden. Den skaffer sjældent kunder af sig selv, sådan som en side med søgemaskineoptimerede salgstekster og blogindlæg samt et nyhedsbrev gør.
Få en hjemmeside, der skaffer kunder døgnet rundt
Download e-bøger og videoer, der hjælper dig med at sælge mere. Book et kvarters gratis rådgivning hos onlinetekstforfatteren i dag. Få bogen Blog dig til synlighed og salg og kom i gang med virksomhedsblogging nu.